Koncert
Fra den store scene til din dagligstue. Kun fantasien sætter grænser.
Koncert
Der er ingen større fornøjelse end at kunne fylde et lokale op med et spændende koncertprogram. Fra de ydmyge forsamlingshuse til de store sale, så er det glæden ved at formidle musikken der driver mig. Det kan enten være som solist eller større ensamble. Vi finder i fællesskab ud af hvad der passer bedst til Jer
Dagligstue koncert
Her er en enestående mulig for at opleve musikken HELT tæt på.
Jeg spiller solostykker fra hele fløjtens repertoire, lige fra tidlig barok til helt nyskreven musik. Fortæller om værkerne, historierne bag og om det at være musiker og spille fløjte. Det er en chance for, at komme indenfor i en musikers værksted, og stille alle de spørgsmål du måtte have. Jeg elsker at spille disse koncerter, hvor de anderledes og mere intime omgivelser, er med til at skabe en nærhed, som giver helt unikke koncertoplevelser.
Skal det være i din stue?En fløjte kan man have med alle steder. En dagligstue, et høloft, et fyrtårn, en cafe, en kanalbåd... Hvor som helst kan blive til en koncertsal.
Julekoncert
Under overskriften ”Luk julefreden ind” har jeg givet en række julekoncerter gennem de sidste år. Målet er at skabe et pusterum midt i juletravlheden hvor musikken, roen og julefreden er i centrum. Sammen med en pianist spiller jeg et program bestående af traditionelle julenumre, lettere klassiske værker, små julefortællinger og fællessange. Den perfekte måde at lade op til julen på.
Fortællekoncert
Jeg elsker at fortælle om musikken, og at gøre den nærværende for publikum. Derfor har jeg lavet et koncept, jeg kalder fortællekoncerter. Idéen er, at kæde klassiske stykker for fløjte og klaver sammen med gode historier om musikken. Digte, fortællinger, stykker for solo fløjte og fællessange. Det hele bundet sammen af et tema. Nogle af de temaer, vi har spillet flere koncerter med er: ”Kærlighed og lyse nætter”, ”Romantik og andre tosserier”, ”En aften i operaen” og "luk julefreden ind".